Beskrivelse af min tantramassage

BOSK TANTRA

Ved Bo Nielsen

Tantramassage

Hvordan er min tantramassage?

Tantramassagen er en blid oliemassage, som primært handler om nærvær, og om at få åbnet op for følelser og mærke sig selv.

Massagen kan løsne op for seksuelle eller følelsesmæssige traumer, eller bare nydes som velvære.

Fakta om min massage

• Modtager er nøgen.

• Der masseres med olie.

• Massagen er 100 % envejs fra giver til modtager.

• Massagen foregår i dybt nærvær og respekt.

• Der er ingen krav eller forventninger til modtager.

• Massagen har stor intimitet.

• Der arbejdes med energier, særligt den seksuelle energi.

• Kønsdelene regnes som en naturlig del af kroppen og bliver også masseret. Modtagers grænser vil dog altid blive respekteret.

• Der foregår en stor grad af spiritualitet og healing i massagen.

• Der indgår IKKE sædafgang eller klitorisorgasme.

Sådan foregår en massage hos mig

Massagerne foregår på briks.

Jeg har en fremgangsmåde, som jeg holder fast i. Men inden for den ramme, bruger jeg min intuition og fornemmelse for modtageren. Det er modtageren det handler om, ikke mig.

 

Når jeg har en klient, sørger jeg først for de praktiske forberedelser. At rummet er rent, behageligt og varmt, at olien bliver varmet op og at der er rene håndklæder klar.

 

Når klienten kommer, har vi en samtale. Den kan være på en halv til en hel time, alt efter hvad vi kommer til at snakke om. Klienten fortæller om, hvad han eller hun gerne vil have ud af massagen. Et typisk ønske, er mere fred i hovedet og at komme ned i kroppen, og koble helt fra. Jeg fortæller om massagen og spørger til grænser og andre fysiske og mentale ting som jeg skal vide. For eksempel, er det ikke alle kvinder som ønsker indvendig massage, og ikke alle mænd, som ønsker en penis- eller prostatamassage.

Før massagen laver jeg en kort meditation sammen med klienten. Det giver en god jordforbindelse og klienten kan fokusere indad.

Klienten ligger på ryggen først. Jeg har altid en hånd på hjertet og beder klienten om at trække vejret.

Traumer, følelser og blokeringer bearbejdes bedst gennem vejrtrækningen, så det er helt afgørende at trække vejret godt.

Jeg masserer med varm olie i langsomme, blide bevægelser. Mave, bryst og ben masseres her.

Massagen åbner for vores stærkeste kraft, seksualiteten. Ved hjælp af den, kommer man meget dybt ind i klientens følelser. Der kan komme mange følelser op til overfladen, og klienten er meget sårbar. Det er massørens opgave, at rumme alle klientens følelser. Sorg, skam, vrede, lyst og liderlighed. Alt dette skal rummes, og alle følelser og reaktioner, skal have frit løb.

Klienten vender sig om, og ryggen masseres. Der sidder ofte mange seksuelle følelser i ballerne (og ja, følelserne sidder i kroppen og ikke i hovedet). Derfor giver jeg ofte en kraftigere massage her. Dette løsner, frigør og øger den seksuelle kraft. Hvis jeg giver en prostatamassage, så er det på dette tidspunkt.

Hele kroppen masseres i den dybeste kærlighed. Jeg ”lytter” til kroppen. Nogle massager handler meget om fødderne, andre om ryggen og ballerne. Der er ikke to massager der er ens.

Klienten vender sig igen om på ryggen igen. Kønsdelene bliver masseret grundigt. Som regel føler klienten stor seksuel lyst. Den seksuelle kraft der bygges op, masseres ud i hele kroppen. Hele kroppen bliver en smeltedigel af gode følelser, gode hormoner og dette har en healende virkning på både krop og sind.

Som mand er det helt normalt at få rejsning. Om den er slap, halvslap, halvstiv eller stiv er helt i orden. Det handler ikke om at præstere, og dit køn vil tage den form, som den ønsker. Lyst og tændthed er naturlige følelser. Det handler ikke om at opnå udløsning eller orgasme, skulle det ske, er det i orden, men det er ikke noget man kan ”bestille”.

 

Hvis det er aftalt, kan jeg lave en indvendig massage af skeden. Men dette gør jeg kun hvis kvinden er klar til det. Jeg har undladt det flere gange, selvom det var aftalt. Hun skal være klar til det. Min lærer, Sanne, bruger udtrykket: ”man går kun ind, hvis man er inviteret”. Et godt udtryk. Hvordan kan man vide det? Hvis hun er meget våd, er det et godt tegn. Hvis hun åbner sig og gør plads, er det et godt tegn. Men i bund og grund skal jeg afgøre det selv, med min intuition. Er det ikke aftalt på forhånd, giver jeg ikke en indvendig massage. I massagen bruger jeg kun mine hænder og arme og en god olie.

Efter massagen har vi en kort samtale. Jeg lader klienten blive i den glade kropslige tilstand han eller hun er kommet i. Den kan sagtens vare flere dage.

Hvad får man ud af en tantramassage?

De mest almindelige tilbagemeldinger fra klienterne er:

 

• Bedre kontakt med min seksualitet og min krop generelt.

• Afslappet følelse bagefter, ubeskriveligt afslappet. Langt mere afslappende end efter traditionel massage.

• Bedre til at være til stede

• Uden tvivl stress reducerende. Man får slukket for tankemylderet.

• Musklerne bliver afspændte. Traditionel massage kan godt stresse kroppen. Og selvom det er behageligt, er tantra langt bedre til at få musklerne til at slappe af i stedet for at stresse op.

• Nærvær. Jeg har følt mig elsket, ikke i romantisk forstand, men jeg har følt, at hver eneste del af min krop er blevet elsket og forkælet.

• Langtidsvirkning? Tjaaa....jeg har fået lyst til mere, kan godt blive afhængig. Men bortset fra det, så har det givet mig en langt bedre forståelse af min krops mekanismer og min seksualitet. Det har gjort det lettere for mig at nyde nærvær, uden hele tiden at synes, at jeg skal give tilbage samtidig”

 

Generelt om hvad tantramassage kan gøre:

• Massagen kan afhjælpe rejsningsproblemer, for tidlig/sen udløsning, manglende lyst, underlivssmerter, vaginisme og incest- og overgrebsproblematikker.

• Tantramassage kan afhjælpe på smerter helt generelt og har især god effekt på kroniske smerter. Her kan massagen give såvel lindring for de konstante smerter samt evt. løsne op for de følelsesmæssige konflikter der er med til at skabe smerterne.

• Mange klienter siger at tantramassage er bedre end sex, og at den energi der normalt ville komme ud i en udløsning, i stedet for forplanter sig i hele kroppen til en indre orgasme.

• Tantramassage er en utrolig behagelig oplevelse.

Det er svært at beskrive en tantramassage. Følelsen og fornemmelsen er helt individuel, og oplevelsen af en session er forskellig hver gang.

Jeg kan på det varmeste opfordre til, at du prøver selv. Din krop og din sjæl er dine følgesvende hele livet, og du har ikke mulighed for at bytte dem ud. Så pas godt på dig selv, og sørg for at have det godt...

 

God fornøjelse

Bo Nielsen

 

 

http://bosk-tantra.dk/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________________________

Skrevet af:

Bo Nielsen, Tantramassør

 

 

Purus vitae dolor ut eu - Urna pulvinar suspendisse